Skip to main content
Skip table of contents

Videoer

Denne side indeholder videoer der introducerer forskellige områder af det nye Vinterman. Den første video “Introduktionsvideo til Vinterman“ beskriver overordnet hele systemet.

Introduktionsvideo til Vinterman

Videoen introducerer dig til Vinterman og giver dig en generel forståelse for arbejdsgangen i Vinterman - fra oprettelse af stamdata i form af referenceplaner og handlingsplaner til igangsætning af udkald. I videoen tages der udgangspunkt i et scenarie, der omhandler håndteringen af en snestorm.

Introduktionsvideo til Hybridfasen

Videoen introducerer dig til de overordnede principper for Hybridfasen, hvor vi både benytter det gamle Vinterman og det nye Vinterman. Vær opmærksom på, at hybridfasen kun berører dig, der håndterer den efterfølgende behandling af udkaldet. Under hybridfasen vil informationerne fra et afsluttet udkald i det nye Vinterman automatisk blive overført til det gamle Vinterman og herfra kan du afslutte efterbehandlingen af udkaldet.

Brugerflow - Gennemgang af referenceplaner

Videoen gennemgår, hvordan du opretter og udfylder en referenceplan. Ligeledes beskrives det, at en referenceplan afspejler en aktivitet (f.eks. saltning) samt at den kan tilknyttes til en overliggende handlingsplan. Afslutningsvist, beskrives det, at referenceplanen (aktiviteten) er den, som chaufføren håndterer via Vinterman Chaufførapp.

Brugerflow - Gennemgang af vagtmønstre

Videoen gennemgår, hvordan du opretter et vagtmønster og beskriver, hvordan det kan anvendes til at definere en eller flere personers vagtplan. Afslutningsvist, beskrives det, at når udkaldet foretages, vil systemet automatisk vide hvem, der skal laves udkald til, grundet tilknytningen af vagtmønsteret.

Brugerflow - Gennemgang af vagthold

Videoen gennemgår, hvordan du opretter et vagthold med dertilhørende personer. Det beskrives, hvordan man fra vagtholdet kan oprette personernes vagtplan med enkelte vagter, gentagende vagter eller et vagtmønster. Afslutningsvist, præsenteres muligheden for at tjekke dækningen af vagter.

Brugerflow - Gennemgang af udkald

Videoen gennemgår, hvordan du opretter og udfører et udkald. Ligeledes, beskriver den, hvordan du skal tilknytte en handlingsplan, en udkaldsårsag og en dosering for at oprette udkaldet samt muligheden for at tilknytte flere aktiviteter og lokationsaktiviteter til udkaldet. Afslutningsvist, informerer videoen om, hvordan du kan afslutte udkaldet.

Brugerflow - Gennemgang af oprettelse af prisregler

Videoen gennemgår, hvordan du opretter og udfylder en prisregel i Vinterman. Ligeledes beskrives det, at en prisregel definerer prisen for specifikke vinterserviceydelser baseret på kriterier som leverandør, aktivitetstype og rute. Videoen beskriver også godkendelsesprocessen, hvor prisreglen sendes til godkendelse efter oprettelse. Afslutningsvist beskrives det, at den godkendte prisregel automatisk matcher fakturalinjer i systemet og sikrer korrekt prissætning uden manuel indtastning for hver leverance.

Brugerflow - Gennemgang af vagtbytter

Videoen gennemgår, hvordan du opretter et vagtbytte i Vinterman , herunder navigation til stamdata og vagtbytte-funktionen. Ligeledes beskrives det, hvordan du udfylder oplysninger om den oprindelige chauffør, den overtagende chauffør og tidsperioden for vagtbyttet. Afslutningsvist beskrives det, hvordan systemet automatisk omdirigerer udkald fra den oprindelige chauffør til den overtagende chauffør i den angivne periode.

Brugerflow - Gennemgang af korrektionsflowet

Videoen er henvendt til brugere af Vinterman, der skal arbejde med korrektioner af leverancer. Videoen gennemgår, hvordan du finder leverancer i korrektionsoversigten, hvordan du udfører forskellige typer rettelser i leverancedata. Ligeledes beskrives de mest almindelige korrektionstyper som ændring af aktivitetstype, justering af tidsangivelser og korrektion af materialeforbrug. Afslutningsvist beskrives det, hvordan du validerer korrrektionen og derefter godkender korrigerede leverancer.

Brugerflow - Gennemgang af faktureringsflowet

Videoen er henvendt til brugere af Vinterman, der har behov for at forstå det overordnede faktureringsflow. Videoen gennemgår de fire hovedtrin i faktureringsprocessen: automatisk prissætning gennem prisregler, prisgodkendelse som første kontrol, fakturaoprettelse som anden kontrol, og til sidst fakturagrundlag og afsendelse til økonomi eller leverandør.

Brugerflow - Vinterman Chaufførapp - Udkald

Videoen gennemgår arbejdsgangen i forbindelse med udkald i Vinterman Chaufførapp og viser dig, hvordan du tilmelder dig en aktivitet samt skifter statustrin undervejs. Ligeledes beskrives det, hvordan du håndterer yderligere funktioner som at vedhæfte billeder og se informationer om andre chauffører tilknyttet aktiviteten.

Brugerflow - Vinterman Chaufførapp - Lokationsaktiviteter

Videoen er henvendt til chauffører, der bruger Vinterman Chaufførapp. Videoen gennemgår, hvad en lokationsaktivitet er. Ligeledes beskrives det, hvordan lokationsaktiviteter starter og stopper automatisk baseret på din GPS-position, samt hvordan systemet håndterer situationer, hvor flere chauffører kan være tilknyttet samme aktivitet. Afslutningsvist beskrives det, hvordan start- og slutgeometrierne vises på kortet, hvordan du manuelt starter og stopper aktiviteten.

Brugerflow - Vinterman Chaufførapp - Indstillinger

Videoen er henvendt til chauffører, der bruger Vinterman Chaufførapp. Videoen gennemgår, hvordan du tilgår og navigerer i app'ens indstillingsmenu, samt hvordan du tilpasser forskellige funktioner efter dine behov. I indstillingerne kan du ændre i loginmetoder, knapstørrelse mm.

JavaScript errors detected

Please note, these errors can depend on your browser setup.

If this problem persists, please contact our support.